Pulsen på ambulancefagets fremtid

Fremtidens demografiske stiller større krav til sundhedspersonale og ikke mindst ambulancefaget. Derfor er det en god idé, at redderne får øget ansvar, og det er et spørgsmål om at blive trænet og få uddannelse, der svarer til både omverdenens krav, ressourcer og befolkningssammensætningen. Det fortæller paramediciner Lars Borup, formand for Dansk Præhospital Selskab, til Reddernes Fagforening.

Og uddannelse og udvikling af faget er netop Lars Borups personlige incitament for at være med i Dansk Præhospital Selskab, består af paramedicinere fra landets fem regioner, og er et resultat af en fusion mellem Dansk Ambulance Råd, Dansk Paramedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Ambulance og Paramedicin og oprettet i 2019.

Til dagligt er han udviklingskonsulent og uddannelsesansvarlig på paramedicineruddannelsen i Nordjylland og for at have fingeren på pulsen, tager han stadig vagter i den akutte ambulancetjeneste.

Uddannelser må ikke ende i blindgyder

”Jeg ser store muligheder i fremtiden for de præhospitale uddannelser, som også indebærer andre funktioner end dem, vi udfører på nuværende tidspunkt. Og det, jeg hæfter mig ved Robusthedskommissionens 20 punktnedslag, er, at man ikke ønsker uddannelser, der ender i blindgyder. Og det er de præhospitale uddannelser et godt eksempel på. Vi har hverken en egentlig sundhedsfaglig uddannelse eller en transportuddannelse, men er sådan et appendiks midt i det hele,” siger Lars Borup og derfor tror jeg, at der kommer til at ske meget på området,” siger Lars Borup og fremhæver selskabets arbejde for at få en professionsbachelor i paramedicin i Danmark.

Dansk Præhospital Selskab ser derfor positivt på, at Danske Regioner ønsker at paramedicineruddannelsen kommer til at ligge i det formelle sundhedsfaglige uddannelsessystem og dermed bliver en ETCS belagt uddannelse. For selvom den nuværende udbudsrunde af paramedicineruddannelse netop er vundet af Københavns Professionshøjskole og UC Lillebælt, har regionerne samtidig understreget, at tanken om en professionsbachelor i paramedicin på ingen måder er opgivet.

”Vi er glade for, at arbejdet med at etablere en professionsbachelor har meget høj prioritet i Danske Regioner, det er helt i tråd med Dansk Præhospital Selskabs anbefalinger på uddannelsesområdet.” understreger Lars Borup.  

Befolkningens demografi kræver flere paramedicinske kompetencer

Lars Borup er optimistisk i forhold til en dansk professionsbachelor, for teknologien og befolkningsdemografien stiller højere krav til paramedicinernes kompetencer.

”Vi har en sund befolkning, der bliver ældre og ældre, men uanset hvor sund man er, bliver organsystemerne slidte. Befolkningen har flere forskellige sygdomme og indtager mange forskellige typer medikamenter, og i mødet med den enkelte patient får paramedicineren ikke et så klart symptombillede, som for 20 år siden.”

Reddernes virkefelt kommer også til at blive udvidet som i USA, England og Australien eller andre lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor er der behov for en bredere uddannelse, som fx i Finland eller Norge, hvor de lige har udklækket de første produktionsklare paramedicinere.

”Jeg er ikke tilhænger af at genopfinde den dybe tallerken. Der er mange stede, vi kan hente inspiration fra. Samtidig er der allerede mange dygtige undervisere og instruktører rundt på danske professionshøjskoler, som kan undervise i fysiologi, farmakologi, etik og videnskabsteori. Og når holdet af professionsbachelorer kommer hjem fra Irland, kommer de også til at understøtte den udvikling,” siger Lars Borup med henvisning til dem, som danske regioner netop har sendt afsted i et pilotprojekt.

Vil ikke afskaffe ambulancebehandleruddannelsen

Vores holdning er, at hvis man er ambulancebehandler i dag, så er man det, indtil man ikke har lyst til at være det længere. Og er man paramediciner, er man det, indtil man får lyst til at uddanne sig i en anden retning, men der skal nogle fornuftige meritordninger, der gør, at man netop ikke ender i en blindgyde,” siger Lars Borup.

Under sine vagter som paramediciner har Lars Borup på tæt hold set, hvor flygtig redderfaget er blevet med mange skift mellem stationer og arbejdsgivere.

”Jeg kan være bekymret for at det kan være en af grundende til at nogen forlader faget," fortæller Lars Borup og mener, at en bacheloruddannelse kan være et trinbræt til at få mere viden og forskning på området og i sidste ende være med til at forbedre arbejdsmiljøet, som også er et af selskabets kerneområder.

”Det slider enormt, hvis man får den ene tur efter den anden og ikke når at bearbejde voldsomme hændelser. Det er lidt nemmere, hvis man arbejder på en lidt mindre station, hvor der er langt til sygehusene, og du får lejlighed til at drøfte det på vej hjem til basen, uden at du bliver afbrudt af en ny tur, som i København, hvor turene kommer som perler på en snor. For her risikerer du ikke altid at blive mentalt klar til næste tur og bliver derfor mere udsat for fx posttraumatisk stress. For redderfaget er blevet så specialiseret, at ambulancebehandler eller paramediciner kun kører ud til det akutte, ser kun syge patienter, i modsætning til før, hvor vi også kørte autohjælp eller reddede dyr ned fra træer.”

Lars Borup forstiller sig på sigt, at der også kommer masteruddannelser, som i Australien, England eller i Norge, der netop har startet deres første masteruddannelse i paramedicin.

”Men, og det er min helt egen personlige holdning, så frygter jeg, at Danmark er for lille til den type masteruddannelser, men et nordisk samarbejde vil være en god mulighed. Vi samfund, der ligner hinanden med samme demografiske udvikling, og ved at etablere fælles masteruddannelser, kan vi få en omfattende vidensdeling.”

Uafhængigheden er afgørende 

Dansk Præhospital Selskab er i stigende grad blevet inviteret ind i udvalg og forskellige former for samarbejde. Selskabet er høringsberettiget, når Sundhedsstyrelsen eller ministeriet fx ønsker deres synspunkt på et givent emne inden for det præhospitale område. Årsagen er ifølge Lars Borup selskabets uafhængighed.

”Vi er et fagligt, uvildigt videnskabeligt selskab, der er uafhængig af støttekroner fra fx fagforeningerne. Og det er et naturligt krav fra vores samarbejdspartnere. Generelt mener jeg, at fagforeningerne skal tage sig af arbejds- og lønforhold, mens vi andre skal tage os af fagets udvikling,” siger Lars Borup med henvisning til, at ikke alle fagforeninger er begejstrede for tanken om en bacheloruddannelse.

Guidelines til børneparathed og opretter databaser

Dansk Præhospital Selskabs viden på det præhospitale område bliver trukket med ind i mange udvalg. De har fx været med til at lave en dansk guideline i børneparathed i februar 2023.

”Her blev vi inviteret ind i et udvalg, som repræsenterer bredden lige fra sygeplejersker, speciallæger og det præhospitale personale, hvor vi skulle trække et koncept fra USA til Danmark, så man både på hospitaler og i ambulancetjenesterne er klar til at tage imod børn,” fortæller formanden, der selv har været med til at lave anbefalinger og checkliste, som man internt gennemgår i sin organisation for at sikre sin børneparathed.

Selskabet har fået to pladser i Præhospital databasen, hvor Lars Borum er valgt som formand. Her undersøger man forskellige kvalitetsindikatorer, som fx smertebehandling af patienter.

”Vi har ansat en ph.d. til at lave en evidens rapport, der undersøger forskellige kvalitetsparametre og holder det op mod øvrig evidens på området.”

”Selskabet har også fået plads i hjertestops databasen, hvor man løbende følger med i kvaliteten i behandling, visitering og overlevelsesgraden i forbindelse med hjertestop,” fortæller Lars Borup.

Spurgt til et styrket akutberedskab

Sundhedsstyrelsen har også bedt selskabet om input til udmøntning af et styrket akutberedskab. Her anbefaler selskabet fx, at der er nok køretøjer, men at de skal bruges rigtigt, og at det skal prioriteres, at de rette ressourcer skal tilgå den rette patient.

”Vi mener, at der skal mere tid til de enkelte indringer under 112-opkald. Desto bedre kvalificeret samtalen bliver, desto bedre hjælp kan der sendes ud. Derfor anbefaler vi, at vagtcentralerne får flere ressourcer. eller der bliver mulighed for en sekundær triage på vagtcentralen. Altså hvor opkaldet bliver viderestillet til en kollega som sidder på vagtcentralen og har mere tid til samtalen med indringer.”

”Vi har også foreslået, at man sender paramedicinsk tilsyn ud til borgerne, når den sundhedsfaglige person er i tvivl om, hvad der foregår, og hvor paramedicineren laver en sekundær gennemgang på stedet. En tilgang flere regioner har taget op,” siger Lars Borup for helt overordnet er Det Præhospitale Selskab fortaler for, at man bruger de ressourcer, man har, mere konstruktivt og målrettet.