Det praktiske

Når du som redder melder dig ind i foreningen, vil der være et mindre indmeldelsesgebyr, som dækker de udgifter, der er i at stifte en ny forening. De vil bl.a. gå til oprettelse af en hjemmeside og advokat- og revisorbistand til stiftelse af foreningen.

For de reddere, som har meldt sig ud af 3F, anbefaler vi beskyttelse i anden fagforening. Dette skyldes beskyttelse i forbindelse med arbejdsskader, forsikringer osv.

Der vil blive holdt stiftende generalforsamlinger i de forskellige landsdele. Efter de er afholdt, vil den månedlige betaling blive fastlagt.
Denne betaling skal ikke falde til foreningen, men til egen lokalklub. De fremtidige udgifter vil herefter blive hentet i de lokale klubber.

Det, der startede som et mindre projekt på Ballerup, er kommet til at involvere mange stationer. Mange reddere har tilbudt deres hjælp på den ene eller anden måde, og det vil vi gerne sige mange tak for!!

Foreningen har nu en størrelse, der gør, at den bliver attraktiv for andre organisationer. Dette betyder også, at der kommer tilbud fra disse organisationer, som ønsker et samarbejde med os.

For nuværende, vil vi bringe foreningen på rette kurs. Der er meget arbejde i forbindelse med dette, så vi håber på forståelse og tålmodighed.

Vi vil løbende opdatere hjemmesiden med nyheder og informationer om de ting, der bliver arbejdet med.

 

 

Find os også på Facebook under Reddernes Fagforening.