Reddere i covid-19 krisen

Kære Reddere.

I denne COVID-19 krise vil Reddernes Fagforening gerne takke alle landets ambulance- og sygetransport reddere for den kæmpe store indsats, I gør.

I har vist en omstillingsparathed, som ikke før i tiden er set magen til. Der bliver dagligt lavet om på jeres vejledninger til, hvordan I skal forholde jer til COVID-19 patienter og deres pårørende. De ændringer efterlever I i samme fart, som vejledningerne kommer.

Selv når der har været udfordringer med at fremskaffe de nødvendige værnemidler, har I udvist opfindsomhed og rettidig omhu.

Vi er klar over, at I til tider står i uholdbare situationer, og at jeres familier frygter at i vil tage virussen med hjem til dem.
Dette kræver noget ekstra i denne tid og det ekstra har I vist at i for en periode har.

Vi er stolte over at repræsentere jer. Vi gør hvad vi kan for at lytte til jeres problemer og løsningsforslag, og vi bringer dem videre til de rette steder.

 

TAK.