SOMMERHUSET VED BRO STRAND
Som medlem af Reddernes Fagforening kan du leje vores sommerhus i Brenderup på Fyn. Sommerhuset ligger 300 meter fra stranden. Huset er i to planer og har plads til seks personer.
Bro Strandpark er et dejligt ferieområde, der bl.a. byder på mange fællesfaciliteter, som en pentanque-bane, tennisbane, legepladser, en badebro, motionsområde, beachvolleybane og gode fiskemuligheder. Området ligger i gå afstand til den lille lystbådehavn ved Varbjerg Strand.
SOMMERHUSETS INDRETNING:
I stueplan findes køkken/alrum, stue med brændeovn, et soveværelse med dobbeltseng og et badeværelse med spa og sauna. Der er udgang til terrasse med grill.
På 1. sal er der toilet samt to soveværelser. Det ene værelse med dobbeltseng og balkon med havudsigt. Det andet værelse har to enkeltsenge.
Sommerhuset er udstyret med babyseng, høj stol, badekar og børnesikring ved brændeovn.
SÅDAN BOOKER DU:
I kalenderen er optagede perioder markerede med GRÅT. Øvrige perioder er ledige.
Huset udlejes både på uge- weekend- og dagsbasis.
I højsæsoner åbnes der for bookinger:
- Sommerferie uge 18 til uge 39: indsendes senest den 15. februar
- Efterårsferie uge 42 og 43: indsendes senest den 1. juli
- Juleferie: indsendes senest den 1. oktober
- Vinterferie uge 7 og 8: indsendes senest den 1. november
- Påskeferie: indsendes senest den 1. december
I ovenstående perioder er der udelukkende mulighed for ugeleje. Er huset ikke udlejet i højsæsonerner, sker udlejning på normale betingelser.
Bookingønsker sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med angivelse af navn, adresse, telefonnummer og ønskede periode.
Når du modtager mail med bekræftelse, vil den indeholde oplysninger og betalingsbetingelser og lejeaftale. Det er vigtigt for din booking, at disse overholdes.