Visionen med Reddernes Forening

Vil du være med til at starte en ny forening, hvor værdier som sammenhold og respekt er i højsædet, og vil du være med til at skrive historie? Så er det nu, chancen er der!

Vi vil forhandle vores egne aftaler.

Vi vil have vores egne forhandlere med speciale i forhandling.

Vi vil selv stemme vores overenskomst hjem.

Kan vi opnå alt det? Vores svar er ja, men vi har brug for en vigtig ting: DIG!

Der er mange uafklarede spørgsmål, og alle disse spørgsmål som I som reddere naturligt nok stiller, vil vi gerne svare på. Hvis ikke vi kan, så kan vores advokat. Og alle vil få svar.

Hvordan vil vi så opnå resultater? Først og fremmest er foreningen kun bæredygtig, hvis vi står sammen, og hvis vi opnår et flertal af redderne i foreningen.
Dette skyldes både det økonomiske aspekt, men så sandelig også muligheden for at forhandle med arbejdsgiveren.

Foreningen vil gerne være en samarbejdsmulighed for virksomheden. Foreningen vil ikke opfordre til uro og ej heller udmeldelse af 3F. Det må være folks egen beslutning, om de ønsker at fortsætte som medlem af 3F.

 

 

Find os også på Facebook under Reddernes Fagforening.