Bliv medlem

FØRSTE TRE MÅNEDERS FAGFORENING GRATIS 

Send en mail med emnet "indmeldelse" og dit navn og telefonnummer til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så bliver du kontaktet af os, der hjælper dig med indmeldelsen. 

Med dit medlemskab får du ikke alene A-kasse, forsikring og faglig hjælp i faglige sager. Du støtter også Reddernes Fagforenings arbejde for bedre vilkår for de danske ambulance- og ST-reddere. RED LIV - også dit ARBEJDSLIV. 

 

DET FÅR DU I REDDERNES FAGFORENING:

En billigere, men bedre fagforening.

Vi har skåret alle overflødige udgifter fra for at sikre dig en god fagforening til en rimelig pris. Med et medlemskab af Reddernes Fagforening får du fuld dækning for kun 862 kr. pr. måned. Det inkluderer:

  • Hjælp i faglige sager fra to faste og yderst erfarne faglige konsulenter. De sidder altid klar til at hjælpe dig fra start til slut, hvis du oplever problemer i din ansættelse.
  • En a-kasse, der sikrer dig lige så godt som alle andre a-kasser.
  • En heltidsulykkesforsikring inkluderet i kontingentet, som gælder i hele verden døgnet rundt, så du altid er dækket.
  • Masser af ekstra medlemsfordele i form af rabatter på forsikringer, ferier, sommerhus, oplevelser m.m.
  • Når du skifter fagforening og a-kasse, følger din anciennitet automatisk med.
  • Vi arbejder hver eneste dag for at sikre dig:
    • Bedre løn- og arbejdsvilkår med een fælles overenskomst for hele branchen.
    • Mere uddannelse og efteruddannelse til vores kommende og nuværende kollegaer - både inden for sygetransport, ambulancer og akutbiler.

 

KOMPETENCEFONDEN: 

Når du melder dig ind i Reddernes Fagforening, vil du kunne ansøge kompetencefonden en gang om året og få gebyret kompenseret hos os. Alle medlemmer kan ansøge én gang pr. år.
 

VORES SAMARBEJDE MED DET FAGLIGE HUS

Reddernes Fagforening er naturligvis sin helt egen fagforening, og det er altid os, som varetager dine interesser som medlem - herunder i forhold til både strejker og lockout forhandlingret og så videre. Vi har et samarbejde med Det Faglige Hus, som leverer administrative og juridiske ydelser for os til en god pris, så vi ikke behøver at bruge penge på at opbygge vores eget sekretariat. De har fx et helt hold af dygtige jurister og socialrådgivere, som hjælper dig, hvis du får problemer i din ansættelse. Som medlem af Reddernes Fagforening vil du af praktiske årsager blive registreret som B-medlem af Det Faglige Hus, hvilket betyder, at du ikke kan deltage i generalforsamlingen hos dem. 

 

SKYGGEMEDLEMSSKAB TIL TILLIDSFOLK

Vi er klar over, at tillidsmænds tilhørsforhold af praktiske årsager er ved den overenskomstbærende fagforening. Vi tilbyder derfor tillidsmænd gratis skyggemedlemskab, så de får tilsendt den samme information som andre medlemmer. Hvis du støtter vores kamp, håber vi, at du vil melde dig ind allerede i dag. Sammen kan vi sikre en bedre branche, der redder liv - også vores arbejdsliv.